Over 200 vikingekrigere indtager Trelleborg i historisk slag

Fra torsdag 16. juli til søndag 19. juli bliver Trelleborg centrum for vikingekampe, historiske oplevelser og aktiviteter, når årets Vikingefestival løber af stablen. Her kan besøgende opleve vikingernes krigerliv og kamptaktikker helt tæt på.
Omkring 250 vikingekrigere deltager i ’Slaget om Trelleborg’, hvor forskellige kampgrupper kæmper om at blive årets stærkeste hær. Resultatet er ikke aftalt på forhånd, og publikum kan følge krigerne både under kampene og i forberedelserne med træning, våben og historisk påklædning.
Ud over slaget byder festivalen på en række aktiviteter, blandt andet rundvisninger, fortællinger om vikingetidens sagn og myter, bueskydningsshow fra hest, vikingemusik og markedsboder. Gæster kan desuden møde vikinger fra mere end 12 forskellige lande.
Lørdag 19. juli klokken 10.30 afholdes en Eastern-turnering, hvor svært bevæbnede krigere kæmper med skarpe våben i nærkontakt.
Arrangørerne håber at give gæsterne en autentisk oplevelse af vikingetiden i de historiske omgivelser ved Trelleborg.
Fakta
- Arrangement: ’Slaget om Trelleborg’ og Trelleborgs Vikingefestival
- Dato: 16.-19. juli 2026
- Kampene i ’Slaget om Trelleborg’ afholdes alle dage klokken 13.00
- Omkring 250 vikingekrigere deltager
- Eastern-turnering: Lørdag 19. juli klokken 10.30
- Festivalen byder blandt andet på krigertræning, rundvisninger, bueskydningsshow, musik og vikingeboder
- Deltagende vikinger kommer fra over 12 lande
- Entré: 150 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 18 år pr. dag
- Parkering ved museet eller på marken ved Hejningevej er gratis
- Aktivitetsmønter koster 25 kr. pr. stk.
- Aktiviteter koster 1-6 mønter pr. aktivitet.






Accepter kun nødvendige cookies